Korets historie

Kammerkoret Euphonia har rødder helt tilbage til 1987, hvor der dukkede et særdeles motiveret
konfirmandhold op i Korsvejskirken på Amager, hvor Ole Reuss Schmidt var organist. Blandt disse
konfirmander blev der dannet et pigekor, som i de følgende år gav mange koncerter, og også foretog
rejser til udlandet.

Sideløbende bestod Korsvejskirkens gudstjenestekor af sangere med rod i Sct. Annæ Gymnasium,
og gennem deres forbindelser blev der fra tid til anden opført værker for blandet kor på projektbasis
På et tidspunkt kom de to foretagender til at opføre mere og mere musik i fællesskab.

I 1991 gennemførtes den første, fælles korturne til England.
I 1992 antog man navnet Kammerkoret Euphonia.
I 1995 overgik man fra at være et projektkor til at være et fast kor med mandag som den ugentlige
øveaften.
I 1996 opførte koret Händels Messias for første gang, og siden 2004 har koret påført dette værk
hvert år i december i Marmorkirken.
I 2009 medvirkede Euphonia på CD’en ”Faith in Light” fra 2009 med ny musik af Leif
Martinussen. Udgives af forlaget Paula, PACD 162, og forhandles i alle musikforretninger.
I 2017 udsendte koret CD med musik af den tyske komponist Melchior Franck (1579-1639). Kan
købes ved henvendelse til koret, og kan desuden høres på alle on-line tjenester, såsom Soptify m.fl.

Denne side benytter cookies. Ved fortsat brug af denne side, accepterer du brugen af cookies.   Læs mere