Månedens Korsats / 2022 / August

Bas- og tenorgruppen i Kammerkoret Euphonia, i decimeret udgave på grund af Corona og ferietid, synger Kornmodsglansen, skrevet i 1879 af den danske komponist Peter Erasmus Lange-Müller (1850-1926)

Teksten er skrevet af komponistens bror, E. Lange-Müller

Der er tale om en uredigeret liveoptagelse fra den årlige sommerkoncert i Korsvejskirken, som i år fandt sted d. 13. juni.

Lydteknik ved Bent Pedersen

Et par ord om værket

Det er således, at når en kornmark er moden, så kan man iagttage et særligt skær, hvis man kigger hen over marken, og det må være dette naturfænomen, som digteren her kalder for kornmodsglansen.

Dermed kommer serenaden til at knytte til ved august måned, for 1879 har man næppe haft kornsorter, der modner allerede i juli.

Så langt min landbrugsfaglige baggrund fra min opvækst i Sønderjylland, jeg må indrømme, at jeg er hel del mere på bar bund, når det drejer sig om de stjerneskud, som teksten også omhandler.

Men som jeg har forstået det, så krydser Jordens bane nogle bestemte kometers baner netop i august måned, og når isstykker og klippestykker fra disse kometer bryder gennem Jordens atmosfære, brænder de op, og det er så det, vi kan iagttage som stjerneskud.

Derfor skulle der være særligt mange stjerneskud i august, hvorfor det kommer til at ligge lige til højrebenet at knytte stjerneskuddene sammen med kornmodsglansen. Og ved at gøre det, opnår E. Lange-Müller at digtet kommer til at beskrive en fuldstændig mageløs nattestemning i august. En beskrivelse, som falder helt i tråd med de litterære tendenser vi kender fra guldalderromantikken, om end denne epoke bevæger sig imod sin slutning i 1879.

Videre er der en almenfolkelig tradition for, at når man ser et stjerneskud, så må man ønske sig noget, og dette fænomen, som også rimer på højromantik, spiller en stor rolle her i kornmodsglansen. Teksten følger nedenfor i sin helhed.

Kastrup d. 3. august 2022
Ole Reuss Schmidt

Teksten

Kornmodsglansen ved midnatstid
lysner bag fjerne skove.
Skøn jomfru, du træde til vinduet hid,
nu er det ej tid at sove!
Se ud, se ud!
Thi natten funkler med stjerneskud.
.
Gemmer du ønsker dybt i din sjæl,
så lad dem mod himlen hæves.
Når stjernerne falde, da ved du vel,
ønsker man ikke forgæves.
Se ud, se ud!
Thi natten funkler med stjerneskud.
.

Ønsk ikke tilbage til den tid, der for hen,
og sommerens falmende blommer.
Ønsk kun, at de rødeste roser igen
må blomstre næste skærsommer.
Se ud, se ud!
Thi natten funkler med stjerneskud.
.
E. Lange-Müller