Månedens Korsats / 2022 / December

Carl Nielsen (1865-1931): Mit hjerte altid vanker
Tekst af Brorson fra 1732

Optagelse fra julekoncert i Korsvejskirken d. 16. december 2022.
Kammerkoret Euphonia synger under ledelse af Ole Reuss Schmidt.
Solister: Hans-Kristian Hertz og Christine Creutzberg.
Der er tale om en uredigeret liveoptagelse.

x x x x x

Vi møder Carl Nielsens helt store mesterskab i denne melodi, som, efter undertegnedes opfattelse, er en af de fineste melodier vi overhovedet har i vores fornemme, danske salmetradition

Her i denne melodi går enkelhed og genialitet op i en højere enhed i en grad, som man sjældent ser.

Og hvis vi så går videre til Brorsons tekst, så indleder han med at berette om, hvordan hans hjerte altid – altså ikke en gang imellem, men altid – vanker i Jesu føderum.

Med andre ord: Brorson funderer over, tænker over og glæder sig over Jesu fødsel hele tiden. Og det giver han udtryk for på denne måde:

”Mit hjerte altid vanker
i Jesu føderum”

Poesi af allerstørste karat, og det kan meget vel tænkes, at Brorson har hentet inspiration i Davids salme 119, hvor der står således i vers 97:

”Hvor jeg elsker din lov,
hele dagen er den i mine tanker”

Det bliver jo ligefrem meditativt, samtidig med at man mærker begejstringen hos Brorson, når han i de følgende vers i salmen netop giver udtryk for sin undren over, at verdens frelser skulle fødes i en ussel krybbe i en stald. Jfr. eksempelvis vers 3 nedenfor

Således kom verdens frelser ned til denne jord, og i de sidste vers åbner Brorson da også sit hjerte for ham, altså for frelseren Jesus Kristus, med disse ord:

”Ak kom, jeg vil oplukke
mit hjerte sjæl og sind
med tusind længselssukke,

Ak Jesus, kom herind”

På indspilningen synger Euphonia alle ni vers, for det er svært at vælge, hvilke vers der i givet fald skulle udelukkes.

Og denne gang bliver månedens korsats så, af alle mulige lavpraktiske grunde, sat op her på hjemmesiden en måned for sent. Vi håber, man alligevel har lyst til at lytte med, og lade det blive en lille smule jul en ekstra gang her i januar.

Kastrup d. 11. januar 2023
Ole Reuss Schmidt

Brorsons tekst i sin helhed

1. Mit hjerte altid vanker
   i Jesu føderum,
   did samles mine tanker
   i deres hovedsum;
   dér er min længsel hjemme,
   dér har min tro sin skat,
   jeg kan dig aldrig glemme,
   du søde julenat.
   .
2. Du mørke stald skal være
   mit hjertes frydeslot,
   dér kan jeg daglig lære
   at glemme verdens spot;
   dér kan jeg bedst besinde,
   hvori min ros består,
   når Jesu krybbes minde
   mig ret til hjerte går.
   .
3. Men ak! hvad skal jeg sige,
   når jeg vil tænke på,
   at Gud af Himmerige
   i stalden ligge må,
   at Himlens fryd og ære,
   det levende Guds Ord,
   skal så foragtet være
   på denne slemme jord!
   .
4. En perle, der forgættes,
   så nøje ledes op,
   den blanke demant sættes
   i gylden krones top;
   man kaster ej en drue
   blandt tørre grene ned;
   skal jeg min Gud da skue
   i sådan usselhed?
   .
5. Hvi skulle herresale
   ej for dig pyntet stå?
   Du havde at befale,
   hvad end du peged på.
   Hvi lod du dig ej svøbe
   i lyset som et bånd
   og jordens konger løbe
   at kysse på din hånd?
   .
6. Hvi lod du ej udspænde
   en himmel til dit telt
   og stjernefakler brænde,
   o store Himmel-helt?
   Hvi lod sig ej til syne
   en mægtig englevagt,
   som dig i silkedyne
   så prægtig burde lagt?
   .
7. Nej! Jesus får sit leje
   i denne gode jul,
   hvor betlere de pleje
   at lægge sig i skjul;
   det var og ej hans eget,
   det hø, hvori han lå,
   han havde ej så meget,
   han kunne ligge på.
   .
8. En spurv dog har sin rede
   og sikre hvilebo,
   en svale ej tør lede
   om nattely og ro,
   en løve véd sin hule,
   hvor den sin ro kan få;
   skal da min Gud sig skjule
   i andres stald og strå?
   .
9. Ak, kom! jeg vil oplukke
   mit hjerte, sjæl og sind
   med tusind længselssukke,
   kom, Jesus, dog herind!
   Det er ej fremmed bolig,
   du har den selv jo købt,
   så skal du blive trolig
   udi mit hjerte svøbt.
   .
   Hans Adolph Brorson 1732.