Månedens Korsats / 2021 / Februar

I denne spalte bringer vi gerne musik, som koret aktuelt har fremme og arbejder med, men på grund af corona-krisen kan det så ikke rigtigt lade sig gøre. Vi har derfor igen været en tur i arkiverne, og har fundet frem til den viste korsats.  

Forhistorien er denne:  

I 2018 rejste koret på turne til Island, og havde her Duruflés Requiem for kor og orgel med på programmet. Orgelstemmen er uhyre vanskelig at spille, men den var i gode hænder hos Sven Verner Olsen, som var med på turen som organist.  

Da vi kom hjem fra Island, efter en turne, som vi i øvrigt ser tilbage på med glæde, opførte vi Duruflés Requiem d. 29. oktober ved en koncert i Jesuskirken i Valby, den kirke, hvor Sven Verner Olsen beklæder organistembedet, og det blev en meget stor oplevelse at optræde med netop dette værk ved netop det pragtinstrument af et orgel, der forefindes her.

Der er nemlig tale om, at da den nybyggede Jesuskirken i 1895 skulle forsynes med et orgel, blev det finansieret af den legendariske brygger Jacobsen fra Carlsbergbryggerierne, og det er sikkert nok grunden til, at det nye instrument blev bestilt hos en af verdenshistoriens allerfineste orgelbyggere, Aristide Cavaillé-Coll (1811-1899)

Det var i jernbanernes barndom, og uden jernbaner ville det næppe være muligt at få et stort orgel fragtet fra Paris til Valby. I dag, 126 år senere, fremstår instrumentet, med sin bløde, fyldige og runde klang, som en helt unik repræsentant for det ypperste af det ypperste, når det angår fransk romantisk orgelbygningskunst.  

Og instrumentet passer helt perfekt til Durufles Requiem, det kan man meget tydeligt høre eksempelvis et minut og 27 sekunder inde i indspilningen, der hvor hele koret sætter ind efter de indledende takter, hvor soprangruppen synger alene.  

Netop her sætter orglet ind med en såkaldt overblæsende fløjtestemme. Det vil føre alt for vidt at begynde at forklare dette fænomen nærmere, og det er da heller ikke nødvendigt, for mon ikke man uden videre kan opleve den fornemme, karakteristiske og helt igennem genuine duft af fransk romantik, der opstår i den måde, hvorpå koret og orglet klinger sammen i disse takter.  

I det helt taget må man sige, at orgel og kor er to “instrumenter”, der i enestående grad klæder hinanden.   

Til sidst skal det nævnes, at Duruflé komponerede sit Requiem i 1948, og såvel den viste korsats som værket i sin helhed er dybt præget at gregorianske melodistrofer. Værs´go at lytte, og rigtig god fornøjelse.   

Kastrup d. 2. februar 2021 
Ole Reuss Schmidt