Månedens Korsats / 2020 / Oktober

Forandring fryder

En af mange hemmeligheder bagved Bachs musik er dette, at han formåede at gøre tingene på en anden måde. Intet er nemmere end at lave noget anderledes, man skal bare nedbryde alle konventioner. Og det er så lige netop det, Bach ikke gør. Tværtimod respekterer han alle mulige hævdvundne, musikalske grundprincipper, men benytter dem og sætter dem i spil på helt nye måder. Det er et karakteristisk kendetegn, som man tydeligt kan iagttage i denne koral, som i dansk tradition er kendt under titlen: Lover den Herre.

For eksempel ser melodiens første linje således ud i den traditionelle udgave:

men hos Bach bliver der tale om dette nodebillede

På den ene side kan man tydeligt genkende det oprindelige forlæg, på den anden side er der alligevel tale om en gennemgribende forandring.

Det her drejer sig om melodien, men præcis det samme er tilfældet med harmoniseringen, som også har været igennem en proces, og lad os bare kalde det for en ”Bach-forvandling”. Alt dette bevirker, at Bachs koraler, som der i øvrigt findes flere hundrede af, fremstår med en helt særlig identitet, og Bach-koral er da også et begreb, der spiller en afgørende rolle, og som man bliver undervist i på konservatoriet. I den forbindelse er der tale om en række facetter, eksempelvis en rigdom og en dybde af kontrapunktiske og stemmeføringsmæssige finesser, som det vil føre alt for langt at komme ind på her.

Den forhåndenværende Bachkoral er, som allerede nævnt, fra Kantate nr. 57, og den er her forsynet med den nedenfor viste danske tekst af Grundtvig, hvorved den kommer til at passe perfekt til årstiden.

1. Gud, du fra dine de herlige højeloftssale
   vander, som bjergenes top, så de dybeste dale,
   dig vi med sang
   takker for kornet i vang,
   du vil os evig husvale!
2. Jorden vi pløjer, og sæden vi sår i det lave,
   vækst og velsignelse dog kun er Himmelens gave,
   og med dit ord
   planted du, Herre, på jord
   til os en paradishave.
3. Kornet vi mejed og bandt og det sanked i lade;
   nu vi for høsten, o Herre, dig takker så glade;
   du, som gav alt,
   du, som har stjernerne talt,
   vogte os vel for al skade!

N.F.S. Grundtvig 1844.

Kastrup d. 1. oktober 2020, Ole Reuss Schmidt