Næste koncert: 21. marts

Månedens Korsats / 2020 / Juni

Niels W. Gade (1817-1890): Går det, Herre, som jeg vil. (1889)

Tekst fra 1837 af N.F.S. Grundtvig (1783-1872)

I Kammerkoret Euphonia sætter vi en ære i at præsentere en nogenlunde aktuel sats som månedens korsats. Det kan vi ikke for øjeblikket, for koret har ligget i dvale siden d. 9. marts i år på grund af Corona-smittefaren. Vi er derfor nødt til at gå tilbage i arkiverne, og har her fundet en optagelse fra en koncert i Taksigelseskirken på Østerbro d. 2. april 2017. Der er tale om en ubearbejdet live-optagelse, og det er Bent Pedersen, der har stået for den tekniske side af sagen. Vi bringer helt bestemt denne udgave af månedens korsats med både glæde og fornøjelse, og så snart koret igen går i gang, forventeligt efter sommerferien, fortsætter med at bringe aktuelle korsatser. Og nu et par ord om musikken:

Komponister, der ikke blev forstået af deres samtid

Det er ikke ret mange betydningsfulde komponister, der oplevede berømmelse i deres levetid. Mange kom til at sidde og komponere på et usselt loftsværelse, inden de døde i mere eller mindre glemsel og blev begravet blandt de fattige på kirkegården. Først efter deres død fik omverdenen øjnene op for deres geniale musik

Min egen private lommefilosofi går ud på, at de store komponister ofte er hoppet ned fra mainstream-motorvejen, og har skrevet en musik en musik, der var anderledes end den modeprægede musik, der har pleaset flertallet i samtiden. De har i stedet skrevet tidløs musik, som samtiden ikke forstod, men som eftertiden kom til at værdsætte højt. Således gik det for både Mozart, Beethoven og Bach, og mange andre komponister med dem, men der findes dog også undtagelser.

Niels W. Gade, en succeshistorie

En af disse er den danske komponist Niels W. Gade, (1817-1890). Det ser ud som om, at han gennem hele sit liv kun oplevede succes.
Allerede som 25-årig fik han sin første symfoni opført i Leipzig, og da han året efter bosatte sig i denne musik-metropol, opnåede han både anerkendelse og berømmelse, og kom blandt andet til at efterfølge Mendelssohn-Bartholdy som leder af det berømte Gewandhaus-orkester. Som 31-årig vendte han tilbage til Danmark, og her kom han til at beklæde det højt eftertragtede organistembede ved Holmens Kirke, ligesom han stiftede Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, som han også blev den første rektor. I det hele taget var han datidens absolut førende skikkelse i det københavnske musikliv, og her er det givetvis også kommet ham til gavn, at han var dygtig til at begå sig, ligesom han var en dygtig administrator.

Salmemelodien til ”Går det, Herre, som jeg vil”

Det er i øvrigt en fantastisk tanke, at Grundtvig og Gade sagtens kan have mødt hinanden på en natlig spadseretur på gaderne i København, idet byen i midten af 1800-tallet med ca. 150.000 indbyggere nogenlunde var på den størrelse, som Odense har i dag.

”Har du lyst til at skrive melodi til nogle af mine salmer”, kan den ene så have sagt til den anden, og det er Gade så kommet i tanke om i 1889, da han på sine ældre dage, som en særdeles erfaren komponist, skrev denne melodi.
Det kan vi naturligvis ikke vide noget som helst om, det er rent gætteri, men vi kan konstatere, at Gade på fornem vis rammer den på en gang alvorlige og fortrøstningsfulde stemning, der er tale om i denne salme af Grundtvig. Efter min opfattelse er der en ganske særlig finhed over denne salmemelodi.

Grundtvigs mange salmer fra 1837

Grundtvig skrev i øvrigt denne salme i 1837, det år, hvor han fik tildelt et års løn af en velhavende mæcen, Gunni Busch, med det formål, at han så skulle bruge al sin tid på at skrive salmer.
Det kom der omkring 300 salmer ud af, ca. en om dagen undtagen om søndagen, og mange af disse er rene mesterværker.
Det gælder efter min opfattelse også ”Går det, Herre, som jeg vil”. Den udtrykker på en klar og enkel måde håb og trøst, på grund af Guds nåde, og længsel efter Guds rige.

Salmeteksten

Går det, Herre, som jeg vil,
må mit hjerte råde,
da, så længe jeg er til,
trøster mig din nåde;
siden i dit Himmerig
sidder jeg til bords med dig
og hos dig og dine
glemmer død og pine.


Barnehjertets dybe lyst
til i Himmerige,
hvilende ved Herrens bryst,
værdig tak at sige,
den forstærke Herrens Ånd,
så den sprænger alle bånd,
herlig overvinder,
hvad end er til hinder!

Grundtvig 1837

Ovenstående er en let revideret udgave af, hvad jeg skrev i forbindelse med Månedens korsats i april 2017

Kastrup d. 5. juni 2020, Ole Reuss Schmidt