Næste koncert: 21. marts

Månedens Korsats / 2021/Januar

Tracklist

1. Du bist allerdinge schön

About Album

Månedens  korsats, januar 2021

Melchior Franck (1579-1639):
”Du bist allerdinge schön”
Sats nr. 5 fra ”Fünf Hohelied-Motetten”

Fra indspilningen med titlen:
”Kammerkoret Euphonia synger værker af Melchior Franck, under ledelse af Ole Reuss Schmidt”

Et lille tilbageblik

Denne gang har vi fundet en sats frem fra den CD med musik af Melchior Franck, som koret indspillede i 2016 og udsendte i 2017.

Vi var dengang enige om, at vi ville indspille musik af en komponist, som ikke allerede var blevet indspillet af en række andre kor, og vi kan vel godt sige, at det lykkedes med denne tyske komponist, der levede fra 1579 til 1639.

Vi var i den forbindelse særdeles heldige med at komme i kontakt med den tyske musikforsker Knut Gramms, der er ekspert i Melchior Francks musik, og som besidder en stor indsigt i det omfattende repertoire, der foreligger, men af hvilket ikke ret meget er blevet indspillet.

Da vi så kom til at arbejde med nodebilledet, som ved første øjekast ser ud til at være nogenlunde rimeligt tilgængeligt, viste det sig imidlertid hurtigt, at Melchior Francks musik er ganske vanskelig at have med at gøre.

Men der blev samtidig tale om en relevant spændende udfordring, og vi fandt også stor glæde i at synge disse dynamiske og levende korsatser, der ligefrem emmer af imitation og polyfoni.

Det gælder ikke mindst satsen: “Du bist allerdinge schön”, som er et vidunderligt tonemaleri over et elskovsdigt fra Højsangens Bog i Det Gamle Testamente.

Teksten indeholder alt det, man kan forvente af et elskovsdigt, på den mest sublime måde og tilmed i rigelige mængder, men samtidig peger den samme gammeltestamentlige tekst også frem mod den Jesus Kristus, som Det Nye Testamente beretter om, og som elskede verden så højt, så han kom til Jorden for at frelse os mennesker.

Derved bliver der, hvad angår tekstforlægget, tale om meget mere end erotisk digtekunst, om end fra den allerøverste hylde, og mon ikke også Melchior Franck har haft det tankerne, da han komponerede denne herlige, dybsindige og ikke mindst tekstnære korsats.

Teksten foreligger nedenfor sammen den autoriserede danske bibeloversættelse fra 1992

Til sidste skal jeg nævne, at det indgår i korets aktuelle planer at lade Melchior Francks musik blive repræsenteret i kommende koncertprogrammer.

Kastrup d. 9. januar 2021

Ole Reuss Schmidt

 

Du bist aller Dinge schön,
meine Freundin,
und ist kein Flecken an dir.

Alt på dig er smukt,
min kæreste,
der er ingen fejl ved dig. 

Komm, meine Braut von Libanon.
Du hast mir das Herz genommen,
meine Schwester,
liebe Braut.

Kom med fra Libanon, min brud
Du har fortryllet mig,
min søster,
min brud, du har fortryllet mig
med et eneste blik, med et eneste led i din halskæde   

Wie schön sind deine Brüste,
meine Schwester, liebe Braut.
Deine Brüste
sind lieblicher denn Wein,
und der Geruch deiner Salben
übertrifft alle Würze.

Hvor er din elskov smuk,
min søster, min brud,
din elskov
er dejligere end vin;
dine salvers duft
er dejligere end al balsam.

Deine Lippen sind wie
ein triefender Honigseim.
Honig und Milch
ist unter deiner Zunge,
Und der Geruch deiner Kleider
ist wie der G’ruch Libanon.

Dine læber drypper af
nektar, min brud,
honning og mælk
er under din tunge;
dine klæders duft
er som duften fra Libanon.

Højsangens Bog 4,7-11. Det Gamle Testamnte

Available On

iTunes

Denne side benytter cookies. Ved fortsat brug af denne side, accepterer du brugen af cookies.   Læs mere