Høj himmel og frisk, klar luft fra de norske fjelde
Denne fine sats er skrevet i 1979 af den norske komponist Egil Hovland, der igennem en menneskealder har bidraget med en stor mængde utrolig fin musik, ikke mindst indenfor det kirkemusikalske område. Og mens musikken her i Danmark fra 60’erne og 70’erne – det er min oplevelse, jeg er født i 1955 – ind imellem kom til at bære præg af en tung luft i et indelukket lokale med en em af cigaros, så synes jeg Egil Hovlands musik virker på samme måde, som når man åbner vinduerne og lader den friske luft strømme ind i lokalet. Hvor er det dog bare skønt
Basgruppen i Euphonia
De fire solopartier bliver sunget af korets fire, brave bassangere: Carsten Blom, Hans Kristian Hertz, Henning Hertz og Karsten Larsen.
Den tilhørende tekst
er uddrag fra Klagesangenes Bog kap. 3 i Det Gamle Testamente
Kastrup d. 3. september 2020, Ole Reuss Schmidt