Næste koncert : 10. juni

Bachs H-mol Messe

Praktisk information

Tidspunkt: april 06, 2019 16:00
Sted: Frederiksgade 4, 1265 København
Køb billetter

Om koncerten

Dette værk, som Bach udfærdigede i de sidste år af sin levetid, og som med rette er blevet kaldt for summen af Bachs musik, opføres i Marmorkirken, Frederiksgade 4, 1265 Kbh. K
Lørdag d. 6. april og søndag d. 7. april, begge dage kl. 16

Medvirkende:

Sine Bundgaard, sopran
Tuva Semmingsen, alt
Bo Kristian Jensen, tenor
Magne Fremmerlid, bas
24 musikere fra Det Kgl. Kapel
Kammerkoret Euphonia

Dirigent:

Ole Reuss Schmidt

Oplysning om billetterne:

Billetter á kr. 225,- inkl. gebyr fåes hos www.ticketmaster.dk
Et begrænset antal á kr. 135,- inkl. gebyr sælges til studerende, ligeledes hos Ticketmaster
Klik her for at komme direkte frem til billetsalget
Man kan også ringe til Ticketmaster på tlf.: 7015 6565
ligesom man kan købe billetter i døren.

Hør musikken

Klik her for at komme frem til en optagelse fra 2016, hvor Kammerkoret Euphonia med orkester opfører indledningssatsen fra h-mol Messen

Koncerterne finder sted med støtte fra følgende fonde:

Erik og Susanna Olesens Fond
Augustinus Fonden
Brebølfonden
Den Bøhmske Fond
Oticon Fonden
Toyota Fonden
Avnede Fonden
Enid Ingemanns Fond
Frimodt Heineke-Fonden
Aage og Johanne Louis-Hansens Fond

Yderligere præsentation af de fire solister:

Sine Bundgaard, sopran
Har sunget på en række operascener i Europa, bl.a. Opera National de Paris og Bayerische Staatsoper.

Som koncertsanger har hun sunget Brahms Requiem med Orchestre de Champs Elysée og Philippe Herreweghe, ligesom hun har indspillet med DR Symfoniorkestret.
Er desuden en erfaren interpret indenfor tidlig musik, med bl.a. René Jacobs, Christoff Rousset og Lars Ulrik Mortensen.
Sine Bundgaard har modtaget en lang række priser, bl.a. Aksel Schiøtz prisen i 2004 og Holger Bruusgaards legat i 2016, ligesom hun i 2013 blev ridder af Dannebrog.
Hun har siden 2009 været medlem af solistensemblet ved Den Kgl. Opera, hvor hun i indeværende sæson medvirker i Drot og Marsk Figaros bryllup, Opera i det fri (turné) og Turandot.

Tuva Semmingsen, mezzosopran
Debuterede i 1999 som Cherubino i Figaros Bryllup på Den Kgl. Opera i København, hvor hun som fast medlem af solistensemblet i perioden 2000-2016 har beklædt en lang række betydningsfulde roller.
På den internationale operascene har Tuva Semmingsen bl.a. sunget på Teatro la Fenice i Venezia og Grand Opéra de Reims, ligesom hun som koncertsanger har optrådt med flere symfoniorkestre.
Tuva Semmingsens store kærlighed til barokmusik har gennem årene ført til samarbejde med førende dirigenter og ensembler indenfor dette felt, hvortil kommer et omfattende virke som efterspurgt jazzsanger.
Af arrangementer i den kommende tid kan nævnes Alcina i Orlando Furioso af Vivaldi i Moscow Concert Hall, men også solokoncerter med pianisten Nikolaj Bentzon.

Bo Kristian Jensen, tenor
Uddannet dels i USA og dels ved Det Kgl. Operaakademi her i København. Har sunget en række roller på Den Kgl. Opera, således bl.a. Grev Almaviva i Rossinis Berberen i Sevilla, Don Ottavio i Don Giovanni og Tamino i Tryllefløjten.
I udlandet har han optrådt i Deutsche Oper am Rhein, ved The BBC Proms in Royal Albert Hall og Operafestivalen i Aix-en-Provence, ligesom han har været solist med det svenske Radioorkester og Singapore Symphony Orchestra.
Der er desuden hyppigt bud efter hans lyse tenorstemme i forbindelse med oratorieopførelser, og han har således været solist ved Messiasopførelser i DR Koncerthuset.
Af koncerter i den kommende tid kan nævnes Belmonte i Bortførelsen fra Seraillet på Den Jyske Opera.

Magne Fremmerlid, bas
Født og opvokset i Norge, hvor han har været fast tilknyttet solistensemblet på Nasjonaloperaen i Oslo fra 1997 og frem til sommeren 2016. Her har han sunget en lang række betydningsfulde roller, ligesom han på Den Kgl. Opera i København har medvirket i operaen Lulu.
Magne Fremmerlid er desuden en efterspurgt koncert- og oratoriesanger, og har således været solist med Oslo-Filharmonien, Bergen Filharmoniske og Stavanger Symfoniorkester, ligesom der er tale
om hyppige engagementer i udlandet.
Ved siden af en særdeles travl free-lance-karriere gæsteoptræder Magne Fremmerlid fortsat på sin tidligere arbejdsplads, Nasjonaloperaen i Oslo, hvor han i indeværende sæson medvirker som Absolon Pedersøn Beyer i Anne Pedersdotter og som Sarastro i Tryllefløyten.

Følg og del