Matthæus-Passionen til marts

Fint orkester til opførelserne af Matthæuspassionen

På grund af samtidig opførelse af opera af Richard Strauss på Den Kgl. Opera med et kæmpeopbud af musikere og også på grund af udlandsophold mm., foreligger der afbud fra flere af de fremragende musikere, der ellers ofte spiller med i Euphoniasammenhæng.

Derfor vil der denne gang figurere flere nye navne i orkesteret, alle sammen repræsenterende det af det bedste indenfor faget, og alle sammen musikere, som vi også glæder os til at samarbejde med. Det gælder ikke mindst violinisten Anne Søe Iwan, som har indvilget i at medvirke som koncertmester.

Anne Søe Iwan har, udover studierne hos professor Milan Vitek på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, gennemført videregående studier på Mozarteum i Salzburg hos Ruggerio Ricci. I 1990 modtog hun Gade prisen og siden er det blevet til en flot karriere som medlem af Salzburg Chamber Soloists og Salzburger Streichsextett. Desuden med ansættelse i bl.a. i Nieuw Sinfonietta i Amsterdam, ligesom hun fra 1995–2004 var koncertmester i Athelas Sinfonietta Copenhagen.

Ane Søe Iwan underviser i dag på det Kgl. Danske Musikkonservatorium, og spiller desuden i Sjællands Sym­foniorkester, ligesom hun er primarius i Sjællands Strygekvartet.

I Kammerkoret Euphona er vi naturligvis både glade og stolte over at kunne præsentere denne fremragende violinist på pladsen som koncertmester.