Fotoreportage
Bent Pedersen kom forbi ved den sidste mandagsprøve og tog
nogle fotos fra prøven.
Et udvalg af disse er vist nedenfor, og mon ikke det er let at se,
at der bliver arbejdet for sagen.
Det er helt bestemt en større udfordring at blive klar til at
indspille musik af den tyske komponist Melchior Franck til
efteråret, men det er samtidig en stor tilfredsstillelse at mærke,
hvordan det flytter sig prøve efter prøve.
Og dette at man løser en opgave i fællesskab med andre, er
en af de helt store værdier, der er forbundet med at synge i kor.
Selvom vi helt naturligt har fuld fokus på indspilningen i disse
måneder, så vil vi ikke gå glip af den årlige sommerkoncert,
som i år finder sted mandag d. 8. juni.
Læse mere om det spændende program for sommerkoncerten
andetsteds her på hjemmesiden.
Prøven er nu kommer godt i gang
Alle trick bringes i anvendelse, og det kan lette indstuderingen med en tur rundt omkring klaveret
Der skal lige gøres et par notater i noderne
Fire gentlemen
Og et par stykker flere
Efter en times prøve er koncentrationen stadig helt intakt
Og det fortsætter den med at være
Stemningsbillede fra soprangruppen
Nu samler vi hele den mentale energi
Omend sveden er blevet tørret af panden et par gange undervejs, så er der alligevel glæde og tilfredshed efter to en halv times koncentreret prøve
Nyhed fra Euphonia d. 29. maj 2015
Ole Reuss Schmidt